Ridecenter Strålen har afsluttet to års arbejde med bl.a. en sansebane, hvor selv stærkt handicappede får stort udbytte af en tur på hesteryg. Stevns Brands Fond har støttet Strålen med i alt 160.000 kroner, og da fondets formand, Kjeld Frederiksen, forleden besøgte Strålen gav han udtryk for stor tilfredshed. Pengene er anvendt fornuftigt og helt i fondens ånd.
Pengene er brugt til følgende: Fire lysmaster og fire projektører til oplysning af sansebanen, udstyr til sansebanen i form af vippe, træheste, hæk til en labyrint samt et vandspil. Der er endvidere bekostet en gangbarre, som er opstillet inde i den store ridehal, hvor handicappede kan træne gangøvelser. Endelig er der blevet penge til to handicap børnesadler á 5.000 kr. stykket samt to såkaldte bagrytterskind til i alt 27.000 kroner. Sidstnævnte anvendes specielt til ridefysioterapi på et hold med personer, som er henvist af læge på grund af deres fysiske handicap.
Kilde:
JØRGEN SKJOLDAN – DAGBLADET Køge http://www.sn.dk/stevns/de-bedste-forhold-til-handicapridning/artikel/231911#.Ukk10L7U_4Y